Dermed er der set fra dommerens side ofte ikke grundlag for at varetægtsfængsle, selv om politiet gerne vil have mere tid til at undersøge forholdene i ro og mag.
Manden er sigtet for forsøg på at udgive falske penge. Han var fredag rundt i flere butikker for at få vekslet penge, tilsyneladende uden det store held. Politiet fik henvendelse fra flere butikker, hvor man havde hæftet sig ved de falske sedler.
- Når man er vant til at omgås pengesedler, kan man næsten med bind for øjnene mærke, hvis der er noget galt, sagde Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tidligere lørdag.
Et enkelt sted lykkedes det dog den 48-årige at få vekslet en 200-kroners seddel.
Politiet har efter besøg på den pågældendes bopæl fundet et slags produktionsapparat, som formentlig har været brugt til de falske sedler.
Politiet søger nu at få klarlagt, hvor mange steder den 48-årige har været i gang med at veksle, og om der kan være andre involveret i sagen.
Det er kun en uge siden, at politiet advarede mod falske 1000-kronesedler i hele landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker