Det er tredje gang, manden betaler med uægte penge, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard.
- Vi har anholdt en mand for at udgive falske penge nede på hotellet i Jels. Han forsøgte at betale med dem i forbindelse med et enkebal, de har dernede, og vi tog ham på fersk gerning. Han har gjort det to gange før samme sted, oplyser han.
Første gang manden var på spil, opdagede hotelpersonalet det først, da banken informerede dem om, at der var falske penge i deres indtjeningen. Anden gang fik personalet så mistanke til den 52-årige, men kendte hverken navn eller adresse på ham.
Tredje gang var personalet så på dupperne og kontaktede hurtigt politiet, da manden endnu engang forsøgte sig med de hjemmetrykte sedler.
I forbindelse med lørdagens anholdelse fandt politiet også en bunke falske pengesedler i den 52-åriges bil og en stak på hans privatadresse.
- Det er lidt specielt. Det er ikke så tit, at man hører om, at falske penge bliver benyttet på den her måde. De er nok produceret ved hjælp af en skanner og er blevet printet ud, siger Søren Strægaard.
Søndag er den 52-årige mand fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg, hvor en dommer varetægtsfængslede ham i fire uger.
Manden er sigtet efter en paragraf om falskmøntneri i straffeloven, der har en strafferamme på helt op til 12 år i grove tilfælde.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde