En 39-årig mand fra Horsens blev udsat for et regulært landevejsrøveri tidligt tirsdag morgen, da han stoppede op for at hjælpe en medtrafikant i nød.
Det opsigtvækkende overfald fandt sted klokken tyve minutter i seks, da manden kom kørende ved Ellingevej og Skanderborgvej i nærheden af Gedved.
Så ser han pludseligt en mand, som ligger fladt på jorden ved siden af en bil, og derfor holder han ind til siden for at hjælpe.
Men det skulle han aldrig have gjort.
- Det viser sig så, at han er blevet narret til et falsk færdselsuheld, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi Svend Pedersen til DR Østjylland.
- Han vil så af et godt hjerte hjælpe denne nødstedte mand, men bliver så overfaldet af manden samt nogle af hans hjælpere, tilføjer vagtchefen.
Manden får frarøvet sin jakke, pung og mobiltelefon, fortæller Svend Pedersen, som fortæller, at politiet ikke har mange spor at gå efter for at få fat i gerningsmændene.
- Men vi har enkelte spor at gå efter, som vi har fundet på gerningsstedet, siger vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker