Familie måtte springe for livet inden kollision i Silkeborg
Politi og redningsmandskab har søndag aften arbejdet i krydset Frederiksberggade/Lyngbygade i Silkeborg efter et trafikuheld. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En bilist kørte tilsyneladende frem for rødt lys i høj fart og ramte en modkørende og en parkeret bil.
To bilister slipper uden livstruende kvæstelser efter et voldsomt færdselsuheld i Silkeborg søndag aften.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Ulykken skete klokken 19.05 i krydset mellem Frederiksberggade og Lyngbygade. Her kørte en 39-årig mand ifølge politiets oplysninger frem for rødt lys med for høj hastighed.
I den forbindelse ramte han en modkørende bil samt en parkeret bil.
Både den 39-årige bilist og føreren af den anden bil kom til skade, og de er bragt til behandling på henholdsvis Herning Sygehus og Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Kort efter ulykken oplyste politiet, at der var sket alvorlig personskade, men i den seneste opdatering fremgår det, at bilisternes tilstand ikke er kritisk.
Umiddelbart inden kollisionen måtte en far, der var ude at gå med sin søn og en hund, springe for livet for at undgå at blive påkørt.
Disse vidner vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne tale med.
Billeder fra ulykkesstedet viser, at to biler er blevet voldsomt beskadiget.
En bilinspektør blev efter uheldet sendt ud til stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker