Familie overfaldet med slag og peberspray i Vejle
En mand og hans to sønner fremstilles i grundlovsforhør efter et brutalt overfald på en familie lørdag.
Tre mænd var bevæbnet til tænderne og gik voldsomt til værks, da de lørdag eftermiddag overfaldt en familie i Vejle.
En mand og en kvinde på 35 og 33 år var sammen med deres otteårige søn, da de blev overfaldet af de tre mænd, der var bevæbnet med totenschlæger, strømpistol og peberspray.
- Både manden og kvinden blev slået med totenschlægeren, mens sønnen fik peberspray, fortæller vagtchef Svend Pedersen fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
Overfaldet fandt sted på Nørremarken i Vejle.
- Det var meget voldsomt, og der var en del blod, siger vagtchefen.
Efter overfaldet flygtede mændene fra stedet. I Horsens lykkedes det politiet at standse bilen med de mistænkte, og en 45-årig mand blev sammen med sine to sønner på 17 og 18 år anholdt.
Politiet kender søndag formiddag ikke motivet til overfaldet.
- Nej, vi mangler et stykke vej endnu, forklarer vagtchefen.
Ofrene for overfaldet har været til behandling på sygehuset, men er udskrevet igen.
Senere søndag vil de tre anholdte blive fremstillet i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker