Familie sigtet for menneskesmugling
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Syrisk familie forsøgte at smugle ung kvinde ind i landet.
Tirsdag klokken 8.05 standsede politiet en dansk bil i en indrejsekontrol i Rødby Færge.
I bilen sad en syrisk familie, som alle legitimerede sig med pas, men en passager havde kun et dansk sundhedskort, som hun rakte frem. Det vakte betjentens mistanke, og det viste sig da også, at hun ikke var identisk med den person, der stod på sundhedskortet.
Det var i stedet en 17-årig kvinde fra Syrien, og hun havde ingen gyldig rejselegitimation. Derfor blev hun anholdt og sigtet for misbrug af et ægte dokument, og de øvrige i bilen, tre mænd og en kvinde , alle fra Vejen, blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.
De blev alle taget med til politistationen i Maribo, og de blev løsladt igen efter afhøring klokken 14. De er dog fortsat sigtet for menneskesmugling, og den 17-årige kvinde sidder stadig anholdt, mens hendes forhold undersøges nærmere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde