Et vordende brudepar fra Lolland har ikke fået den bedste start på livet sammen. For selvom parret selv holder fast i, at episoden i Bursø Borgerlaugshus langt fra var så dramatisk, som det fremgik af døgnrapporten, så får fredagens uoverensstemmelser mellem de to konsekvenser. Det står de nu frem og fortæller.
Mens den 23-årige kommende brud er blevet politianmeldt af svigermoderen, og i dag skal beslutte, om hun vil rejse sag, så har den 32-årige gom også fået et ultimatum. Hans familie har nemlig bedt ham om at vælge mellem dem og kæresten.
Indtil videre er parret sammen, og de fortryder begge hændelsen.
- Ingen kan forstå, hvordan det kunne gå så galt, og det burde selvfølgelig aldrig være sket, siger den 32-årige.
I overensstemmelse med hinanden forklarer de, at de var i gang med at pynte op og gøre klar til brylluppet i borgerlaugshuset, da de kom op at skændes om bilnøglerne.
Da svigermoren derefter kommenterede episoden, blev bruden så sur, at hun gik ud mod bilen for selv at køre fra stedet. Den 32-årige ville dog ikke udlevere nøglerne, hvorfor kæresten slog ham. Da han ikke slog tilbage, lagde svigermoren sig angiveligt imellem, og derefter blev det et opgør mellem hende og den 23-årige. Hvem der slog først, er der stadig uvished omkring.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde