En familie på Sydsjælland blev onsdag morgen vækket på en barsk måde.
En maskeret mand truede en mand og en kvinde med et slagvåben og fik udleveret en guldkæde.
Hjemmerøveriet på Vennevej i Lov sydøst for Næstved er anmeldt til politiet ved fem-tiden og skete umiddelbart forinden.
Den ubudne gæst havde en maske for ansigtet. Han talte dansk, da han truede sig til guldkæden, som menes at være 49.000 kroner værd.
Han kravlede ind i huset efter at have brudt et vindue op, oplyser Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
Manden stak af til fods og løb hen til en ventende bil.
Vidner har fortalt, at den er mørk og har en temmelig støjende motor.
Røveren kørte mod landevejen mellem Blangslev og Vester Egesborg.
- Det er gået ud over en helt sagesløs almindelig familie, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
Det var faren og moren, der blev vækket af røveren. Parrets mindreårige børn opdagede ikke noget.
Politiet håber på oplysninger fra vidner. Røveren er spinkel og cirka 180 centimeter høj. Man ved ikke, om der var en chauffør i flugtbilen.
Denne form for hjemmerøverier, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden i forvejen, straffes temmelig hårdt i forhold til tidligere.
For nylig blev to unge af Retten i Glostrup hver idømt fængsel i fem år for et hjemmerøveri.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker