Han havde forbindelserne i orden og købte designermøbler og kostbare lamper til en god pris.
Men varerne var stjålne og torsdag sendte Retten i Helsingør en 33-årig familiefar fra Søborg 10 måneder i fængsel.
I alt blev han dømt for at have købt og videresolgt varme varer for knap 1 million kroner. Det var blandt andet koglelamper samt stole og andre møbler fra designere som Poul Kjærholm, Arne Jacobsen og Wegner.
Manden vil nu tænke over, om dommen skal ankes.
En del af varerne solgte den 33-årige videre over internetauktioner. Han har under sagen forklaret, at han ikke vidste, at der var tale om stjålne varer.
I samme sag har en direktør fra Fyn også brændt fingrene. Han er idømt fire måneders fængsel for hæleri.
I et forsøg på at dæmme op for de mange indbrud i private hjem har regeringen varslet, at kursen fremover skal skærpes over for hælerne, der er med til at holde hele indbrudsindustrien kørende.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde