- Vi er dybt chokerede, siger Karsten Kristian Sørensen, som er i familie med moren, der sammen med sin mand er anklaget for i flere år systematisk at have seksuelt misbrugt deres nu 14-årige datter.
- Der gik et chok igennem hele familien, da vi fik at vide, hvad der foregik. Vi anede intet, siger Karsten Kristian Sørensen.
Han er samtidig værge for moren, fordi hun er retarderet, og har overværet retssagen i Retten i Sønderborg, hvor forældrene er anklaget for at have haft samleje med deres retarderede datter.
Karsten Kristian Sørensen understreger, at familien støtter hende, fordi hun ikke forstår, hvad der er foregået.
- Det er som at sætte en krigsfilm på foran et 4-årigt barn, hun forstår slet ikke, hvad der foregår, siger han.
Han mener, at hun på grund af sin lille forstand er offer for sin mands dominerende væsen.
- Hans ord er lov. Det er ham, der bestemmer, siger Karsten Kristian Sørensen,
Retten i Sønderborg afsiger først dom mod forældreparret fra Tinglev på mandag, men moren blev fredag løsladt, så hun kan køre med sin værge, Karsten Kristian Sørensen, hjem.
- Hun er meget ked af alt det, der er sket, siger han.
Moren er 49 år og faren 54 år. De er anklaget for at have haft samleje med deres retarderede datter, fra hun var under 12 år gammel, og ligeledes for at have haft samleje med morens to sønner.
Overgrebene mod de tre børn er ifølge anklageskriftet foregået fra 20. december 1996 til 28. juli 2009.
At overgrebene kunne foregå i 12 år, og at kommunen ikke undersøgte forholdene nærmere hos den retarderede mor, har Socialminister Benedikte Kiær (V) bedt Det Sociale Ankenævn undersøge.
Ankenævnet ser i øjeblikket også nærmere på incestsagerne fra Brønderslev og Sønderborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde