Østjyllands Politi skærper nu jagten på en brandstifter i Randers efter to nye påsatte brande i weekenden.
Lørdag aften udbrændte flere lejligheder på Viborgvej 30, hvor der var blevet sat ild til en bagtrappe.
Søndag morgen blev der sat ild til et skur ved nogle gamle fabriksbygninger på Mariagervej.
Branden på hjørneejendommen Viborgvej 30 bredte sig til flere lejligheder og naboejendommene Dr. Lassens Gade 2 samt Viborgvej 28.
Beboerne i 10 lejligheder blev evakueret. Ingen kom til skade, men beboerne skal ikke forvente at komme tilbage til de brandskadede lejligheder foreløbigt.
- Vi kan naturligvis ikke sige med sikkerhed, om det er den samme gerningsmand, men det er da sandsynligt efter den senere tids mange påsatte brande i Randers, siger vagtchef Jesper Drejer til TV2 Østjylland.
Politiet har nedsat en efterforskningsgruppe efter branden forleden i en Super Best-forretning.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker