Der er efter alt at dømme tale om en familietragedie, siger Fyns Politi nu, efter at en mor og hendes datter er fundet døde i Svendborg. Men meget mere end det ønsker politiet ikke at fortælle.
- Det tyder på, at der er tale om en familietragedie. Men vi kan først sige det endeligt efter obduktionen. I morgen ved middagstid er vi nok klogere, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke onsdag aften.
Men det betyder, at politiet ikke umiddelbart formoder, at der er nogen gerningsmand at gøre ansvarlig for dødsfaldene.
Kriminalteknikerne og retsmedicinerne var aftenen igennem på stedet for at afsøge gerningsstedet, hvor den 46-årige kvinde og hendes syvårige datter blev fundet døde. De to havde tilsyneladende kun boet kort tid på adressen.
Det var pigens far, kvindens tidligere samlever, der fandt dem døde. Han tog til stedet, da han undrede sig over, at han ikke kunne få kontakt til dem.
Et ligsyn onsdag aften viste ikke umiddelbart nogle ydre tegn på, hvad dødsårsagen er. Dermed tyder det altså på, at hvis kvinden selv har forårsaget sin egen og datterens død, så er det formentligt ved brug af stærk medicin eller lignende.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned