Familietragedie: Far slår toårig søn ihjel nær Randers
Brandfolk fandt ligene af 45-årig far og toårig søn under slukningsarbejde på en gård nær Randers.
En 45-årig mand og hans toårige søn er søndag fundet døde efter en gårdbrand i Gjerlev nord for Randers.
Der er formentlig tale om en familietragedie, oplyser Østjyllands Politi.
- Vi har nu identificeret ligene, og det drejer sig om en 45-årig mand og hans toårige søn. Vi efterforsker sagen som drab og selvfølgelig også brandårsagen, siger vagtchef Per Bennekov til Ritzau.
- Vi har en teori om, at faren har dræbt barnet inden branden, og vi betragter drabet som en familietragedie. Den videre efterforskning undersøger motivet, fortæller vagtchefen.
Moren til den toårige dreng bor ikke på adressen på Tinghøjvej, oplyser politiet.
Motiverne kan være mange for, hvorfor fædre vælger at tage deres børn med i døden.
Men fælles for de fleste tragedier er, at mændene går igennem en svær krise eller er helt desperate, vurderer Overlæge Dorte Sestoft ved Retspsykiatrisk Center Glostrup og psykiater Henrik Day Poulsen ved Bispebjerg Hospital.
Ofte er det personer, som befinder sig i en presset livssituation. For eksempel en smertefuld skilsmisse eller en truende økonomiske ruin.
De hårdt pressede fædre føler ofte, at de hænger organisk sammen med deres familie. Derfor tager de ikke kun livet af sig selv, men også af deres kone eller børn. Det kaldes "udvidet selvmord", lyder den generelle vurdering.
Politiet blev alarmeret om branden i Gjerlev klokken 12.11, men politiet har underrettet de pårørende.
Brandtekniske undersøgelser, ligsyn og obduktion foretages formentlig mandag.
I februar fandt en anden familietragedie med børn involveret sted på Bornholm.
En 41-årig kvinde og hendes 14 måneder gamle datter blev fundet døde i en bil på en parkeringsplads ved Klemensker på Bornholm. Der var ingen tegn på vold, men politiet fandt en større mængde tom medicinemballage i bilen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker