Fandt døde dyr i ubeboet ejendom

Arkivfoto

Døde høns, grise og katte fundet på ubeboet ejendom i V. Nordlunde i nat.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 00.30 i nat fik politiet en opringning fra en beboer i Vester Nordlunde, der undrede sig over, at der brændte lys i en ubeboet ejendom på Karlebyvej.

En politipatrulje kørte til stedet, og fandt en flok 15-20 vanrøgtede høns uden adgang til foder.

På adressen fandt man også tre døde grise, fem døde høns og to døde katte.

Der var ingen mennesker at se på ejendommen.

Politiet vil i dag tage ud på ejendommen sammen med en dyrlæge for at finde ud af, hvad der er sket.