Fandt kanonslag ved vejkryds

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet afspærrede område og ammunitionsryddere fra forsvaret blev tilkaldt efter fund af kanonslag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter at have set et kanonslag ligge ved krydset Bresemanns Alle-Ringvejen i Nakskov, alarmerede en beboer politiet torsdag klokken 09.34.

Da kanonslaget ikke var eksploderet, sendte politiet et billede af bomben til forsvarets ammunitionsryddere, der derefter bad om at få stedet afspærret.

Ammunitionsrydderne var fremme to timer senere og fjernede kanonslaget.