Fandt selv stilladstyv
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tyv satte stjålet stillads på Den Blå Avis
- Det er relativt amatøragtigt. Det gør det i hvert fald rigtig nemt at være politi.
Sådan sammenfatter politikommissær Danny Møller fra lokalpolitiet i Nykøbing den sag, som de lokale betjente i går forholdsvist let fik opklaret.
Anmeldelsen nåede dem i går formiddag, og den lød på, at et rullestillads til en værdi af 16.000 kroner i tidsrummet fra lørdag eftermiddag til tirsdag morgen var blevet stjålet fra et indhegnet område på Østre Allé i Nykøbing.
Imidlertid mente ejeren af det, at han allerede selv havde fundet frem til tyven, idet han havde opdaget, at stilladset blev forsøgt solgt videre på Den Blå Avis’ hjemmeside dba.dk.
Betjentene fandt frem til sælgeren, en 27-årig mand fra lokalområdet, og ved nærsyn kunne de bekræfte, at det rent faktisk var det stjålne stillads, som han prøvede at tjene penge på.
Stilladset blev derfor leveret tilbage til sin rette ejermand, og den 27-årige blev sigtet for tyveri.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned