En ung mand, der i september sidste år, blev udsat for et røveri, søgte og fandt selv sin overfaldsmand på Facebook.
Det kom frem, da manden torsdag vidnede i retten på Frederiksberg.
Røveriet fandt sted i Tingbjerg nær Brønshøj, hvor den unge mand og en kammerat var ude at køre på knallert.
De blev de passet op af to unge mænd, der truede med at skyde knæene af dem, hvis de ikke tømte lommerne. Men da de ikke umiddelbart fik noget ud af den trussel, tog de i stedet knallerten.
Den ene af de to røvere kunne offeret finde i en fotobog hos politiet. Og med en søgning på grupper lavet for bydelen Tingbjerg fandt den unge mand frem til navnet på sin anden overfaldsmand, som han efterfølgende meldte til politiet.
De to tiltalte er desuden tiltalt for et groft hjemmerøveri mod en mand i 50'erne i december sidste år. Dom i begge sager ventes afsagt fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker