Fandt sin stjålne knallert på trailer

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

16-årig dreng sørgede selv for at få sin stjålne knallert igen.

Offentliggjort Sidst opdateret

I går eftermiddag klokken 16.43 blev poltiet kontaktet af en 16-årig dreng, der netop havde fået øje på den knallert, han havde meldt stjålet tidligere.

Knallerten stod på en trailer, der var spændt for en bil på Strandpromenaden i Nakskov ved Rosnæs Bådelaug.

Den 16-årige fik kontakt med ejeren af bilen, der opgav, at han var en 49-årig mand fra Dannemare, og at han havde købt knallerten af en navngiven 23-årig mand fra Nakskov. Ham skal politiet nu havde fat i, for at få klarlagt, hvad der er sket.