Fandt stjålet luftbombe hos 23-årig

Foto: Mogens Warrer, arkivfoto

En af de farlige luftbomber fra det store fyrværkerikup i Torrig er nu dukket op.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter et tip aflagde politiet i går eftermiddags visit hos en 23-årig mand, der bor på Vindeholmevej. Der blev fundet en af de store fem tommer luftbomber hos ham. Det ulovlige fyrværkeri blev stjålet fra Fyrværkerifabrikken Nordlys før nytår.

Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt og sprængte bomben ved 16.15-tiden. Den 23-årige har fortalt, at han købte to luftbomber, men vil ikke fortælle af hvem. Den ene har han selv fyret af.

Han sigtes nu for hæleri og for overtrædelse af fyrværkeriloven ved at opbevare ulovligt fyrværkeri.