Fange overfalder to ansatte i arresten

To ansatte i Hjørring Arrest er onsdag aften blevet kørt på skadestuen, efter at de blev overfaldet af en indsat.

Offentliggjort Sidst opdateret

Meldingen om volden mod de to mænd fik politiet lidt før klokken 21.

- Hvad baggrunden for overfaldet er, ved vi endnu ikke, siger vagtchef Karsten Kristensen ved Nordjyllands Politi.

- De fik slag og spark, men det lykkedes dem at få passiviseret manden, tilføjer han.

Den indsatte er blevet flyttet til arresthuset i Aalborg, og torsdag fortsætter politiet undersøgelsen af voldssagen.

Jurister skal torsdag afgøre, om der skal holdes et grundlovsforhør med manden.

/ritzau/