En 36-årig mand, der sad varetægtsfængslet i surrogat på det psykiatriske hospital i Dianalund, så tirsdag sit snit til at stikke af, da der udbrød brand på hospitalet.
- Den undvegne sad varetægtsfængslet i en sag om vold og hærværk, siger vicepolitiinspektør Peter Modin fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.
- Han er ikke umiddelbart farlig, så vi vil ikke gå ud og efterlyse ham med navn og billede, selv om vi selvfølgelig gør, hvad vi kan for at støve ham op, fortsætter vicepolitiinspektøren.
Foruden den 36-årige stak en domsanbragt mand af, men han blev hurtigt fanget igen.
- Desuden skulle han alligevel udskrives i dag, fortæller Peter Modin.
To afdelinger og et fælleshus gik til ved branden, som er under kontrol. Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde