Fange stikker af under retsmøde i Retten i Horsens
En mand, der i forvejen afsoner en dom, havde tilsyneladende lyst til at fejre sin 24 års fødselsdag i frihed. Under et retsmøde i Retten i Horsens fredag fik han hjælp fra mindst to personer til at stikke af. Politiet vurderer ikke, at manden er farlig. (Arkivfoto). Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Ifølge Horsens Folkeblad hjalp flere personer en 24-årig mand, der fredag stak af fra retten.
En 24-årig mand, der i forvejen var ved at afsone en dom, stak fredag formiddag af fra retten under et retsmøde.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Den 24-årige er i forvejen ved at afsone en dom, men skulle fredag møde i Retten i Horsens, hvor han er tiltalt i en ny sag.
Flugten, der skete på mandens fødselsdag, var tilsyneladende velplanlagt. I hvert fald fik han hjælp af flere personer.
- I forbindelse med en lille pause stak han af fra de fængselsfunktionærer, der passede på ham, fortæller vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen til Horsens Folkeblad.
- Da de satte efter ham, var der en person, der forsøgte at blokere for fængselsfunktionærerne, fortsætter han.
Flugtfangen løb ud til en ventende bil med en chauffør. Der er tale om en lysegrå BMW med registreringsnummer BV 46 567.
Politiet vurderer ikke, at manden er farlig, skriver Horsens Folkeblad.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker