Fange stukket af fra hospital

En 28-årig varetægtsfange er stukket af fra Augustenborg Hospital, hvor han var surrogatanbragt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 28-årige blev varetægtsfængslet den 24. november for vold og en række indbrud.

Det er imidlertid flere dage siden, at den 28-årige tog flugten. Det skete allerede fredag den 10. december, men det er altså først nu, at politiet beder offentligheden om hjælp til at slå en klo i ham.

Den flygtede varetægtsfange hedder Erkan Toprak. Han er spinkel og 177 cm høj, oplyser politiet.

/ritzau/

En 28-årig mand, der sidder varetægtsfængslet i surrogat for vold og tyverier, er stukket af fra sit hospital.

Offentliggjort Sidst opdateret