Fanges død i arrest - sagen kort:
* Den 11. januar 2011 bliver den 23-årige indsatte Ekrem Sahin holdt fast og lagt i benlås af fængselsbetjente i Kolding Arrest. På et tidspunkt mister han bevidstheden.
* Han dør på sygehuset den 14. januar efter at have ligget i koma i tre døgn.
* Ifølge retsmedicinernes obduktionsrapport blev han lagt på maven med håndjern på ryggen og anklerne fikseret. De mener, at dødsårsagen er usikker, men at den sandsynligvis skyldes en stressreaktion.
* Ekrem Sahins familie og dens advokat, Bjørn Elmquist, har været kritisk over for konklusionen og har gennem hele forløbet presset på at få dødsårsagen belyst yderligere.
* Statsadvokaten var ved at afslutte sagen, da det kom frem, at fængselsbetjentene under et alarmopkald sagde, at de "sad på" den fikserede fange.
* Herefter genoptog politiet efterforskningen i august 2011 og konkluderede, at "sad på" ikke skulle forstås bogstaveligt, men i overført betydning, at betjentene havde kontrol over situationen.
* Lægelige eksperter sår tvivl ved dødsårsagen i obduktionsrapporten, og sagen forelægges Retslægerådet.
* Rådet er enig i, at dødsårsagen er usikker, men at den mest sandsynlige forklaring er, at den ophidsede mand døde af iltmangel, mens han lå på maven. Sagen genoptages på ny i oktober 2011.
* 19. april 2013 konkluderer Claus Larsen, der som chefanklager i Sydøstjyllands Politi har stået for efterforskningen af sagen, at betjentene ikke har brugt unødig magt, og at de derfor ikke skal retsforfølges.
* Inden afgørelsen har politiet ladet en rutineret efterforsker gennemgå efterforskningsmaterialet, nemlig Bent Isager-Nielsen, der er tidligere chef for Rigspolitiets rejsehold og i dag politiinspektør hos Københavns Vestegns Politi.
* Kriminalforsorgen har efter Ekrem Sahins sag advaret de ansatte mod at bruge en særlig form for benlås i konfliktsituationer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde