Fanget i 30 meters højde
Lift ramte Nakskov Sygehus' skorsten under montagearbejde, og montør måtte hjælpes ned.
En montør blev ved 11.30-tiden fanget i 30 meters højde ved toppen af den høje skorsten på Nakskov Sygehus, da hans lift ramte skorstenen og satte sig fast. Der måtte tilkaldes højderedningsmandskab fra brandvæsnet i Nakskov for at få montøren ned.
Han havde på det tidspunkt arbejdet et par timer i den kolde blæst med at montere nye mobiltelefon-antenner.
Det blev ikke nødvendigt at fire montøren ned, idet brandvæsnets drejestige rækker op til 32 meter.To højdereddere kørte op og fik manden bragt ned til jorden uden dramatik. Imens var Fayesvej i Nakskov spærret.
- Da liftkurven ramte skorstenen, påvirkede det liftens automatiske styringsanlæg, og vi turde derfor ikke løbe nogen risiko. Vi vidste ikke, hvordan liften ville opføre sig, hvis vi forsøgte at få den fri af skorstenen. Og med en kollega i kurven var risikoen for stor, siger tekniker Jens Peter Brunn fra firmaet NCC Construction, der udfører arbejdet med en lejet lift.
Liften kunne efter redningsaktionen frigøres og køres ned, men den skal undersøges nærmere inden den kan tages i brug igen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned