Seks års flugt er slut for en 53-årig mand, som har været eftersøgt for et drabsforsøg mod sin egen søn.
Onsdag fremstilles manden i grundlovsforhør i Kolding, efter at han er blevet udleveret fra Bosnien-Hercegovina.
Det var i december 2005, at et familieråd i familiens hjem i Kolding endte med, at faren rejste sig og trak en pistol, hvorefter han skød den ældste af sønnerne i maven.
Faren havde siddet sammen med de to sønner, der dengang var 15 og 17 år, og en socialrådgiver. Formålet var at drøfte den sindslidelse, som familien mente, at faren havde udviklet.
Efter skyderiet gik manden ned på gaden og forsvandt fra stedet. Han dukkede først op til overfladen igen, da dansk politi i december fik besked om, at han nu var anholdt i Sarajevo.
- Han bliver anholdt i forbindelse med en anden politiforretning, og så bliver man opmærksom på, at der ligger en international efterlysning på ham, fortæller vicepolitikommissær Carsten Ørum fra politiet i Kolding.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde