Far anholdt for bombe-frygt i Kastrup
En alt andet end uskyldig practical joke i lufthavnen i Kastrup har betydet forsinkelser for en stribe passagerer, og nu kan en familiefar fra Göteborg se frem til straf og krav om erstatning.
Den 56-årige mand var torsdag på vej fra Göteborg til Geneve, hvor han sammen med sin kone og to sønner skulle deltage i et bryllup.
I København skulle han skifte fly, men det blev en dramatisk affære.
I SAS-flyet til København fandt personalet nemlig et batteri, som var sat fast på et sæde. "BOMB" var der skrevet med tusch på mobiltelefonbatteriet.
Batteriet var ødelagt, og hans hustru havde bedt ham om at smide det ud.
Men manden, der var fuld, besluttede i stedet at klistre det fast på flysædet, har han fredag forklaret i Dommervagten i København.
Det var bare noget, han havde gjort for sjov - og han tænkte slet ikke på konsekvenserne, bedyrede han under grundlovsforhøret.
Den 56-årige blev anholdt, da han og familien havde sat sig i rette i flyet til Geneve.
SAS har måttet indlogere flere passagerer på hoteller på grund af de forsinkelser, det lille batteri medførte.
I retten har manden erkendt sig skyldig i groft uagtsomt at have forstyrret flytrafikken.
Men han har nægtet, at han ligefrem har fremsat trusler ved at placere "BOMB"-batteriet i flyet.
Københavns Politi mener derimod, at han med sin handling har fremkaldt frygt for andres liv og helbred ved den indirekte trussel.
Retsmødet fredag er endt med, at dommeren har løsladt den 56-årige. Senere kommer straffesagen - og regningen - fra SAS.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde