Far dræber otteårig datter og ringer til pigens mor
En far fra Odense forsøgte at tage sit eget liv efter at have kvalt sin otteårige datter.
En 51-årig mand har torsdag dræbt sin otteårige datter, hvorefter han har forsøgt at tage livet af sig selv.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Faren ringede over middag til sin 40-årige ekskone, som han for nyligt er blevet skilt fra, og fortalte, at han have kvalt deres datter.
- Moren er sammen med sin familie, da hun får opringningen, og det er hendes far, der klokken 12.19 slår alarm, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi.
Politiet rykker derefter ud til huset på Rådyrløkken i Odense-forstaden Slukefter.
- De sparker døren ind og finder pigen død på badeværelset. De finder også faren i huset. Han har skåret sig i underarmene og bliver bragt til Odense Universitetshospital, siger vicepolitiinspektøren.
Faren er sent torsdag eftermiddag endnu ikke blevet afhørt af politiet, så motivet til hans gerning er ikke kendt.
Hans tilstand betegnes som stabil. Fredag vil han blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense. Hvis han ikke er frisk nok til at møde frem i retten vil det ske in absentia, altså uden at han selv er til stede.
- Det tyder dog på, at han vil være frisk nok til at møde op i retten. Men det er jo lægernes afgørelse, understreger Henrik Justesen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde