Far har misbrugt datter i årevis

En meget troværdig forklaring fra en pige har fældet hendes far som sexforbryder. Retten i Sønderborg har idømt ham fængsel i to år og seks måneder.

Datterens forklaring er "stærkt overbevisende", har domsmandsrettens formand ifølge jv.dk slået fast.

Den 48-årige mand er blevet fundet skyldig i at have misbrugt datteren i adskillige år. Overgrebene begyndte, da pigen var fire år, og de sluttede først, da hun var 12-13 år.

Faren har bedt om betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.

Han har siddet varetægtsfængslet siden december.

/ritzau/

Retten i Sønderborg har idømt en 48-årig mand fængsel i to år og seks måneder for årelangt sexmisbrug af datter.

Offentliggjort Sidst opdateret