Det ligger fast efter tirsdagens retsmøde i Potsdam, hvor en sagkyndig har vidnet om den 41-åriges sindstilstand. Og han er ikke erklæret sindssyg.
Selv om den tiltalte på gerningstidspunktet har været i en tilstand af håbløshed og rastløshed, og selv om han har haft selvmordstanker, så er han strafegnet.
- Der er ikke noget, der peger i retning af, at hans fornuft og handlinger har været påvirket, lød vidneudsagnet fra den sagkyndige Cornelia Mikolaiczyk under tirsdagens retsmøde.
Med den ekspertvurdering står den 41-årige dansker til at blive straffet med fængsel på livstid for at have dræbt sine døtre, når der falder dom i sagen den 31. maj.
Det var en strid med den 41-åriges ekskone omkring samværet med børnene, som ledte op til den tragiske hændelse den 12. august.
Børnenes mor forklarede i sidste uge i retten, at den 41-årige mand ønskede mere samvær med børnene samtidig med, at han ønskede, at de ikke skulle se så meget til deres mor.
I sommeren 2011 bestemte statsforvaltningen dog, at pigerne skulle bo hos deres mor.
Allerede i juni 2011 var der ifølge morens forklaring i retten tegn på, at den 41-årige mand kunne finde på at gøre noget grufuldt.
- Hvis jeg ikke kan få jer, så må ingen få jer.
Sådan skulle den 41-årige ifølge kvindens forklaring have sagt i forbindelse med striden om de to piger.
De to piger var blevet bedøvet med sovemiddel og sad fastspændt på bilens bagsæde, da den 41-årige antændte bilen. På det tidspunkt sad han selv på forsædet.
Ifølge manden selv skulle også han dø, men teknikere har i retten forklaret, han formentlig kun har siddet i den brændende bil i to sekunder.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned