Anklagemyndigheden i Fyns Politi har besluttet at løslade en far, der onsdag overfaldt en lærer på Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense.
- Selvfølgelig vil han til sin tid blive straffet for vold mod en tjenestemand. Men vi er usikre på, om straffen når op på de 60 dages fængsel, som det kræves for at kunne bære en varetægtsfængsling. Derfor bliver han løsladt, siger chefanklager Jan Stick i Odense.
- Sagen er ikke helt så enkel, som den bliver fremstillet i pressen. Der er måske noget mellem læreren og faren, der har gået forud for konfrontationen. Og der er også flere ting omkring selve håndgemænget mellem parterne, som ikke er helt så ligetil, som det bliver beskrevet i medierne, påpeger Jan Stick, der dog ikke vil konkretisere yderligere.
- Det kræver, at jeg læser op fra politirapporter, og den slags gør jeg altså ikke, understreger han.
Det var en skole-hjem samtale på Abildgårdskolen, der udviklede sig til et voldeligt overfald onsdag eftermiddag.
Faren og hans datter i 3. klasse skulle til samtale med to lærere. Men inden de var kommet i gang, gik det galt.
Faren spyttede og slog den ene lærer, men under tumulten lykkedes det for læreren at få fat i angriberens hænder. Og det fik så den vrede far til at bide læreren bag det ene øre.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie