To mennesker er blevet dræbt i forbindelse med en voldsom trafikulykke på Aalborgvej øst for Thisted.
Ofrene i ulykken er en 68-årig mand og han 43-årig søn. De to mænd var på vej mod Thisted i en personbil, oplyser politiet.
Alarmen om sammenstødet mellem to biler indløb til 112 lidt før klokken 13 tirsdag.
Ulykken skete, da personbilen, som blev ført af sønnen af ukendte årsager kom over i den forkerte kørebane, hvor den kørte frontalt ind i en modkørende varebil fra Sygehus Thy-Mors.
- Vi ved ikke, hvorfor personbilen kom over i den forkerte kørebane. En teori kunne være, at føreren er blevet generet af den meget lavthængende sol, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen.
Føreren af en personbil, der kørte foran varebilen, så hvad der var ved at ske og nåede at trække ind til siden.
- Bilen foran varebilen fik ridset lakken, men personerne i den slap uskadt, fortæller Carsten Henriksen.
Til gengæld kom en kvindelig passager i en personbil bag varebilen lettere til skade, da føreren foretog en undvigemanøvre for ikke at blive blandet ind i ulykken.
Føreren af varebilen havde efter sammenstødet smerter i brystet efter trykket fra sikkerhedsselen og i det ene ben.
- Han er indlagt natten over til observation, siger vagtchefen.
De pårørende til den dræbte far og søn, der kom fra lokalområdet, er blevet underrettet om, hvad der er sket.
Ulykken betød, at Rute 11 Aalborgvej i en periode var er spærret for trafik i begge retninger.
Omkring 200 mennesker har mistet livet i trafikken i år, oplyste Rådet for Sikker Trafik mandag. Hvis det tal holder i den endelige opgørelse, er der udsigt til et rekordlavt antal dræbte i trafikken.
Sidste år var også en rekord, da 255 mennesker mistede livet i trafikken.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet