Far og søn er omkommet i trafikulykke i Nordjylland
Nordjyllands Politi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, der førte til, at en bil kørte i åen i Gedsted fredag aften. Men alt tyder på en tragisk ulykke, siger vagtchef. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En bil med to passagerer er fredag aften kørt i en å i Gedsted i Nordjylland, oplyser politiet.
En 46-årig far og hans 14-årige søn er fredag aften omkommet i en trafikulykke i Gedsted i Nordjylland.
Det oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi natten til lørdag.
De pårørende til de to omkomne er underrettet, oplyser vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 22.49 fredag aften. Ulykken er sket på Vesterbro i Gedsted, hvor bilen med de to personer er kørt i Lerkenfeld Å, der krydser vejen.
- Alt tyder på, at der er tale om et tragisk uheld. Men vi ved endnu ikke, hvad der har været årsag til ulykken, fortæller Jesper Sørensen.
Politiet har haft en bilinspektør på ulykkesstedet, som skal hjælpe politiet med at klarlægge omstændighederne for ulykken.
Landevejen har kortvarigt været afspærret fredag aften i forbindelse med politiets undersøgelser på stedet.
Politiet er omkring klokken 01.30 natten til lørdag ikke længere til stede ved ulykkesstedet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker