En 47-årig mand og hans 19-årige søn blev mandag varetægtsfængslet i 24 dage, sigtet for i fællesskab at forsøge at slå en 21-årig mand ihjel på Amager natten til mandag.
Den 21-åriges krop blev gennemhullet af fire stik med en stor køkkenkniv, men han overlevede med nød og næppe.
Den 47-årige familiefar lod ifølge politiet også sin anden søn - en blot 16-årig knægt - tage del i overfaldet, men dommeren i Københavns Byret lod sig ikke umiddelbart overbevise om den 16-åriges medvirken.
Derfor fik politiets efterforskere yderligere tre døgn til at forsøge at skaffe beviser nok mod den 16-årige til, at også han kan placeres bag tremmer.
Flere personer deltog i overfaldet, der skete ved offerets bil ud for Røsågade 44.
Knivstikkeriet var efter politiets opfattelse kulminationen på længere tids chikanerier mellem offeret og den 19-årige.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde