En 47-årig mand og hans 19-årige søn er blevet varetægtsfængslet i 24 dage, sigtet for i fællesskab at forsøge at slå en 21-årig mand ihjel på Amager natten til mandag.
Den 21-åriges krop blev gennemhullet af fire stik med en stor køkkenkniv, men han overlevede med nød og næppe.
Den 47-årige familiefar lod ifølge politiet også sin anden søn - en blot 16-årig knægt - tage del i overfaldet, men dommeren i Københavns Byret lod sig ikke umiddelbart overbevise om den 16-åriges medvirken.
Derfor fik politiets efterforskere yderligere tre døgn til at forsøge at skaffe beviser nok mod den 16-årige til, at også han kan placeres bag tremmer.
Flere personer deltog i overfaldet, der skete ved offerets bil ud for Røsågade 44.
Knivstikkeriet var efter politiets opfattelse kulminationen på længere tids chikanerier mellem offeret og den 19-årige.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde