Politiet efterforsker et dobbeltdrab i Skødstrup nord for Århus, hvor en 47-årig mand og hans otteårige søn begge er fundet dræbt. Faren har angiveligt dræbt sin søn og derefter taget livet af sig selv.
- Vi betegner sagen som en familietragedie, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Faren og sønnen blev opdaget i en lejlighed i Løgten ved Skødstrup nord for Århus. Det var ejendommens vicevært, der alarmerede politiet kort efter klokken 17.00.
- Vores retsmedicinere og kriminaltekniske afdeling har fastslået dødsårsagen, men det er ikke noget, som vi ønsker at dele med offentligheden. Det sker af hensyn til de efterladte, fortæller Mogens Brøndum.
Lejligheden ligger i et 36 meter højt højhus med 21 lejligheder, der er eksklusivt opført i et nedlagt siloanlæg. Byggeriet kaldes i daglig tale for "Siloetten".
Moren til sønnen er underrettet om drabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde