Efter fundet af en usædvanlig stor portion heroin i Århus blev en 59-årig mand og to af hans sønner torsdag eftermiddag fremstillet i et lukket grundlovsforhør.
De sigtes for besiddelse af 8,5 kilo heroin og 250 gram kokain. Hvis stoffet var blevet solgt på gaden i små portioner, ville omsætningen løbe op i mindst fem millioner kroner, oplyser politiet.
Faderen og den ældste søn på 28 år blev fængslet i fire uger, mens den yngste søn på 18 år fik anholdelsen opretholdt i tre døgn.
- Under efterforskningen af en anden sag kom vi på sporet af en mulig narkosag, og da vi i nat slog til med ransagninger, dukkede stofferne op, siger vicepolitiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.
Politiet ransagede to adresser i Århus, men ønsker ikke at komme med flere detaljer, da man ikke kan udelukke, at der vil ske flere anholdelser i sagen.
I forbindelse med fundet af stofferne blev også en ung kvinde anholdt, men hun blev løsladt igen før grundlovsforhøret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde