Får seks års fængsel for drabsforsøg med steakkniv
Efterdønninger fra en nytårsfest i Kolding endte galt, og en 51-årig mand er nu dømt for drabsforsøg.
Den 51-årige Allan Grønning Hansen er af et nævningeting ved Retten i Kolding tirsdag dømt for forsøg på manddrab.
Han blev idømt seks års fængsel, hvilket var en fællesstraf med en tidligere dom for brandstiftelse, oplyser politiinspektør Steen Edeling fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Knivoverfaldet skete nytårsdag i år ved 17-tiden, da det nu 49-årige offer var på besøg i gerningsmandens lejlighed på Snerlevej i Kolding.
Her forsøgte den 51-årige at slå offeret ihjel ved at stikke ham flere gange i halsen og på kroppen med en steakkniv.
- Allan Grønning Hansen og forurettede kommer begge fra misbrugsmiljøet i Kolding, og baggrunden for knivstikkeriet var, at han mente, at den anden person havde taget hans metadon, skriver Steen Edeling.
Offeret fik ved knivoverfaldet to eller tre læsioner på halsen, der var potentielt livsfarlige.
Det var den 50-årige selv, der ringede til politiet, og han blev anholdt i lejligheden, da politiet nåede frem.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde