"Undskyld til alle."
De ord står i det afskedsbrev, som en 50-årig mand fredag tastede ind på sin computer i hjemmet i Greve, da han havde dræbt sin hustru og ene datter - og inden han slog sin anden datter ihjel.
I indledningen til brevet står, at "det er totalt uvirkeligt, som en drøm."
"Jeg er meget ked af det," hedder det et andet sted i afskedsbrevet, som lørdag morgen er blevet læst op i et retsmøde i Holbæk.
"Jeg har spildt mit liv og ødelagt andres," skrev den 50-årige.
Stress, dårlig økonomi, depression og spillelidenskab indgår som nogle af hans forklaringer på de tre drab.
Døtrene omtaler han som "dejlige".
Enkelte dele af brevet undlod anklageren, politifuldmægtig Anne Oxbøll, dog at læse op i Retten i Holbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde