Manden, der har dræbt sine to døtre og sin hustru, skal nu mentalundersøges på et hospital i Roskilde.
Det blev afgjort i et retsmøde i Holbæk søndag formiddag, hvor den 50-årige mand bag lukkede døre blev afhørt om forbrydelsen.
Han græd så meget, at han ikke var i stand til at besvare spørgsmålene fra anklager og forsvarer.
Med nik bekræftede han sin tidligere tilståelse over for politiet.
På en rullestol blev manden ført ind i retslokalet. Han blev kvæstet, da han fredag eftermiddag med vilje kørte sin bil ind i en parkeret lastbil nær Holbæk.
Presset af en dårlig økonomi, stress og depression besluttede manden fredag morgen efter en søvnløs nat at udslette sin familie. Det angiver han i et afskedsbrev.
I hjemmet i Greve dræbte han først sin datter på 18 år og sin jævnaldrende hustru.
Efter at have skiftet tøj kørte han af sted i bilen for at hente sin yngste datter på 12 på en skole.
Kørslen sluttede ved Holbæk, da han ramlede ind i lastbilen for at dræbe både den 12-årige og sig selv. Det mislykkedes. Og derefter stak han datteren ihjel med en hobbykniv.
Dommeren har besluttet at varetægtsfængsle den 50-årige, men i stedet for en celle i et arresthus placeres han altså på en psykiatrisk afdeling.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde