Far skal seks år i fængsel for ti års overgreb på datter
En 60-årig mand fik mandag en dom på seks års fængsel for gentagne sexovergreb på sin datter.
Mandag blev en 60-årig mand fra Hillerød idømt en fængselsstraf på seks år for seksuelle overgreb på sin datter.
Overgrebene begyndte, da pigen var otte år gammel, og gennem de efterfølgende ti år gentog han forbrydelsen igen og igen.
Ud over fængselsstraffen skal manden, der havde erkendt forbrydelsen, betale sin datter 100.000 kroner.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Misbruget begyndte med, at faren tog billeder af datteren, mens hun rørte sig selv, og han viste også den lille pige pornofilm.
Flere gange ugentligt blev pigen misbrugt, ved at faren havde andet seksuelt forhold med hende end samleje - far og datter havde oralsex og tungekyssede.
Fra pigen var 15 år, til hun fyldte 18, havde de jævnligt samleje.
Under sagen ved Retten i Hillerød har manden forklaret, at misbruget ikke begyndte, fordi han ville have sex med sin datter, men fordi berøringerne fik hende til at betro sig til ham.
Den 60-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden august. Han er siden blevet skilt fra sin kone. Sammen har parret flere børn ud over pigen, der blev misbrugt.
Manden udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker