Får stor belønning: 10-årig helt hjalp kraftigt blødende mand
Foto: Kim Matthai Leland
Kim Matthai Leland
Dansk Folkehjælp Lolland er klar med en belønning til en 10-årig dreng, efter han hjalp en ældre herre.
Både politiet og mange læsere har været dybt imponerede over en 10-årig dreng fra Nakskov. Søndag eftermiddag fik alarmcentralen et opkald fra den unge hverdagshelt. En ældre herre var faldet og blødte kraftigt fra hovedet, men drengen gik ikke i panik.
Han holdt hovedet koldt og fik forklaret alarmcentralen, hvad og hvor det var sket. Og i stedet for at stikke af, ventede han ved manden.
Erik Ranthe Sørensen, formand for Dansk Folkehjælps lokalafdeling på Lolland, har også læst om den 10-årige.
Læs også: 10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt
Og lokalafdelingen er klar til at honorere den unge mand for sin imponerende hjælp:
- Vi vil gerne give ham noget. Jeg har eftersøgt ham, men har ikke fået respons. Vi vil gerne komme i kontakt med ham. Man kunne ikke lade være med at blive imponeret. Han er en ener, siger formanden, der er klar med 1000 kroner til den unge helt.
Udover det sædvanlige.
Førstehjælp er en af Dansk Folkehjælps spidskompetencer, fortæller Erik Ranthe Sørensen. Og det er ifølge formanden "ikke normalt, at en 10-årig knægt handler på den måde."
Han har handlet udover det sædvanlige. Normalt vil en 10-årig løbe sin vej. Jeg har set, at når nogen kommer i nød, stikker folk af, siger han.
Udover at rose den 10-årige, roser han også den 10-åriges familie.
- Der er nogen, som har gjort et godt stykke arbejde med opdragelsen. Det er virkelig flot, det der, siger han.
I løbet af sommeren kommer Dansk Folkehjælps lokalafdeling også til at hjælpe en række familier. I uge 27 skal afdelingen på ferieophold med omkring 700 i Lalandia, og senere på sommeren skal afdelingen til Femø Jazz.
Kender du noget til sagen, eller kender du drengen eller den ældre mand? Så hører Folketidende gerne fra dig. Skriv til os på nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker