Far voldtog med jævne mellemrum sin 14-årige datter
En 46-årig mand fra Solrød er ved Retten i Roskilde idømt tre og et halvt års fængsel i en grov sag om seksuelle overgreb i familien. Det skriver Dagbladet Køge.
Manden var tiltalt for flere års brutale overgreb på sine børn og hustru.
Overgrebene gik især ud over mandens biologiske datter, der, siden hun var 14 år gammel, blev udsat for jævnlige fuldbyrdede voldtægter i deres hjem i Solrød Strand, ligesom han forgreb sig på hende på hotelværelser under ferier i udlandet.
De mange seksuelle overgreb blev suppleret med vold og trusler, og manden var derfor både tiltalt for incest, for sex med en person under den seksuelle lavalder og voldtægt.
Datteren blev desuden også tvunget til blandt andet at fortælle historier med seksuelt indhold, mens hendes far onanerede foran hende. Hvis hun nægtede, blev hun tildelt lussinger.
De seksuelle overgreb gik også i mindre omfang ud over hendes mindreårige bror.
Anklager Helle Egelund krævede manden idømt en straf i nærheden af de maksimale fire års fængsel - et krav, som Retten i Roskilde med dommen på tre og et halvt års fængsel altså valgte at følge, skriver Dagbladet Køge.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned