En 19-årig drabsdømt mand stak mandag aften af fra den psykiatriske afdeling i Risskov i Aarhus.
Men det blev kun til et par timer i frihed for den 19-årig psykisk syge mand, inden han blev indhentet af en talstærk politistyrke.
Manden, der betegnes som farlig, er dømt til anbringelse efter et drab, som han begik på Grønland. Derfor valgte politiet at udsende en pressemeddelelse med et signalement af manden. Og det gav hurtigt bonus.
- Vi blev nærmest kimet ned af folk, der havde læst om flugten, og på den måde kunne vi følge ham hele vejen ind mod byen, siger vagtchef Jesper Drejer fra Østjyllands Politi, der takker for de mange henvendelser.
Da den 19-årige knap et par timer efter flugten nåede frem til Mølleparken i Aarhus, måtte han derfor se sig omringet af en større politistyrke, som kunne anholde ham uden yderligere dramatik.
Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvordan det lykkedes den 19-årige at stikke af.
- Men ifølge lægerne på Risskov er han farlig for sig selv og andre, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi, Jesper Drejer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker