Farlig fange anholdt

Den 30-årige mand, der i midten af oktober flygtede fra Kofoedsminde i Rødbyhavn, er nu anholdt i Haslev.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 30-årig mand er tilbage bag lås og slå efter sin flugt fra den sikrede institution Kofoedsminde i Rødbyhavn 22. oktober.

Manden vil onsdag blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Næstved. Han sigtes for et røveri mod en Fakta-forretning i Haslev, hvor han blev genkendt, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Den 30-årige mand blev tirsdag aften fundet og anholdt på en adresse i netop Haslev.

/ritzau/