Farlig fange har meldt sig til politiet efter flugt
En mand, der afsoner anbringelsesdom, undveg torsdag og blev efterlyst. Nu er han igen i politiets varetægt.
En fange, der torsdag undslap fra en lukket institution i Viborg, er tilbage i politiets varetægt.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi lørdag eftermiddag på Twitter.
- Den undvegne fange, vi efterlyste i går (fredag, red.), har meldt sig selv og er nu i politiets varetægt, skriver politiet.
Fangen blev af politiet beskrevet som farlig.
Politiet oplyste fredag, at man havde forsøgt at finde fem til ham, men uden held.
Ifølge TV Midt/Vest afsoner den pågældende mand en anbringelsesdom på et retspsykiatrisk sengeafsnit.
Torsdag havde han ifølge mediet for første gang fået lov til at gå uledsaget uden for afdelingen.
Det skete efter aftale med en læge.
Efter det aftalte kvarter i friheden kom manden ikke tilbage til det retspsykiatriske afsnit, og han blev efterfølgende efterlyst af politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde