Farlig mand fængslet efter banegårdsvold

Den mand, som politiet torsdag betegnede som "ekstremt farlig", blev fredag fængslet frem til 11. marts.

Dermed ser det ud til, at politiet har fat i alle tre mistænkte i sagen om et voldsomt overfald på banegården i Fredericia. Et kærestepar blev tæsket og stukket og måtte til sidst flygte ind i baglokalet på DSB-kiosk for at komme i sikkerhed.

De to andre mistænkte er allerede fængslet, og torsdag gik politiet så ud og bad offentligheden om hjælp til at finde den sidste eftersøgte - en 32-årig mand. Sydøstjyllands Politi afviser dog at fortælle, hvad der udløste det opsigtvækkende overfald.

Manden blev anholdt fredag morgen på en adresse i Middelfart. Han kærede fængslingen til landsretten.

/ritzau/

Politiet mener nu at have fået fat i den sidste at de tre mænd, der stod for et opsigtvækkende overfald på en banegård i Fredericia.

Offentliggjort Sidst opdateret