Farlige dampe efter udslip i Taulov

Et udslip af kemikalier på Arlas mejeri i Taulov mellem Kolding og Fredericia, får politiet til at give folk i byen besked på at blive inden døre.

- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der er lækket, men der er i hvert fald tale om salpetersyre og muligt andre stoffer, der udvikler meget giftige dampe, hvis de blander sig, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Motorvejen fra Kolding og Vejle til Fyn er spærret i begge retninger på grund af udslippet, oplyser vagtchefen.

/ritzau/

Folk i Taulov skal holde sig inden døre efter et syreudslip på Arlas mejeri i byen. Motorvejen er afspærret.

Offentliggjort Sidst opdateret