Den eftersøgte Per Bjørnskov Madsen, som politiet beskriver som "ekstremt farlig" for sin tidligere samlever, er efter alt at dømme set i Randers den 6. september.
Det oplyser Fyns Politi, på baggrund af optagelser fra et overvågningskamera hos Danske Bank i Randers.
- Vi ved, at Per Bjørnskovs dankort blev benyttet i Danske Bank i Randers. Den pågældende tømte kontoen. Samtidig har vi billeder fra bankens overvågningskamera, hvor en mand, der meget vel kunne være den eftersøgte, går forbi banken, siger politikommissær Niels Christian Larsen fra Fyns Politi.
Ifølge politiet fremtræder manden på overvågningsbillederne som "lettere forhutlet", og med en baseballkasket trukket godt ned i panden.
- Vi mener dog, at det især ud fra næse og hagepartiet godt kan være Per Bjørnskov, siger politikommissæren.
Politiet søger nu vidner, der kan have set den pågældende mand både før og efter hans ophold ved banken den 6. september.
Per Bjørnskov Madsen stak af fra psykiatrisk afdeling P på Middelfart Sygehus den 6. juni efter en voldsdom mod sin tidligere samlever.
Han er sidenhen efterlyst via både Interpol og Europol, og hans tidligere samlever har siden opholdt sig et hemmeligt sted under politibeskyttelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde