Farøbroerne var spærret efter uheld med lastvogn

Der var tirsdag store problemer for trafikken over Farøbroerne. Et tag fra en sættevogn var blæst af. Foto: Morten Juhl/arkiv/Ritzau Scanpix

Oprydning på bro har skabt problemer for trafik mellem Falster og Sjælland. Tag på sættevogn røg af.

Offentliggjort Sidst opdateret

Farøbroerne var tirsdag midt på dagen spærret i godt en times tid i begge retninger. Det skyldes, at en lastvogn var havareret, oplyser politiet.

Lukningen betød, at Vejdirektoratet anbefalede folk i almindelige personbiler til i stedet at køre ad Storstrømsbroen.

Problemet opstod, da et tag fra en sættevogn var røget af. Falck-folk fik opgaven med at bjærge aluminiums-taget, men den kraftige blæst gjorde arbejdet vanskeligt, lyder det fra politiets vagtchef.